Zucchini stammer, som størstedelen af alle afgrøder, fra en vild form, som allerede omkring 7000 år før vores tidsregning blev dyrket og kultiveret af indianerne i Mesoamerika (området der strækker sig fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika). Zucchini var sammen med majs og bønner basiskost, og netop disse tre afgrøder var hvad hele samfund overlevede på. Fra majs fik man kulhydrater, bønner bidrog med protein, og fra zucchini fik man vitamin. Man fandt hurtigt også ud af at lade afgrøderne vokse sammen og derved bruge dem som selskabsplanter - planter som hver især har egenskaber, der gavner hinanden, og at man derved, når de plantes sammen, opnår større udbytte: Majs fungerer som stængler for bønnerne, som klatrer op ad disse. Samtidig tager bønnerne kvælstof fra luften og lagrer den i jorden som gødning til majsen og squashen. Squash fungerer som bunddække og skygger jorden, så der ikke kommer ukrudt op, og samtidig forhindrer det meget tætte løv de vilde dyr i at gå ind marken og spise af afgrøderne.
I slutningen af det 13. århundrede begyndte en lang tørkeperiode, som førte til, at de mesoamerikanske indianere udvandrede, og i løbet af de næste par århundrede fik de plantet squash, majs og bønner i hele Amerika.
Da den europæiske kolonisering af Amerika tog fart og i forbindelse med Christoffer Columbus' rejse, blev blandt andre zucchini bragt til Europa. I Middelhavslandene, især i Frankring, Spanien og Italien, blev zucchini vel mødt. I løbet af slutningen af 1800-tallet kultiverede italienerne zucchinien til den, vi kender i dag. Imellemtiden mistede zucchinien sin status i Amerika, og først i 1920 blev afgrøden af italienske immigranter genindført, og zucchinien blev igen gængs spise.
Jeg synes, at zucchini er ret så skønt, og med dens lange sæson er der nok tid til at få udnyttet grøntsagen - som botanisk set faktisk er et bær. Retten her bæres af den let bitre og fade zucchini, mens de soltørrede tomater bidrager med fylde, de modne figner med dyb sødme og gedefriskosten med cremethed. Spis som forret, tapas eller bare med rigeligt godt brød til!
Arb. tid: ca. 20 min / tilberedningstid: 45 min / til 2 pers.
Ingredienser
350-400 g zucchini (1-2 stk, eller flere små som på billedet)
2 spsk soltørret tomat
En sjat smagsneutral olie
125 g haricots verts
En citron
God olivenolie
Havsalt & friskkværnet sort peber
2-3 friske figner
ca. 75 g gedefriskost (Fra Copenhagen Goat Milk kan man få en friskost i olie og soltørret tomat - den gør sig perfekt i retten her)
Fremgangsmåde
- Til start flækker jeg mine zucchinier på langs og halverer dem evt. på tværs, vis de ikke er helt små.
- De soltørrede tomater hakker jeg groft.
- Zucchini, soltørret tomat og en smule smagsneutral olie kommer jeg i et ovnfast fad og bager under låg ved 185 grader varmluft i 35-45 minutter, til zucchinien er helt mør. Har du ikke et ovnfast fad med tilhørende låg, kan du til nøds bruge staniol.
- Jeg blancherer mine haricots verts ved at komme dem i spilkogende vand i et par minutter, til de er møre men stadig har lidt bid. Herefter kommer jeg dem i koldt vand for med det samme at stoppe tilberedningen.
- Skallen fra citronen river jeg, her sørger jeg selvfølgelig for kun at rive den yderste gule del af citronskallen, da det hvide er meget bittert.
- De blancherede haricots verts vender jeg med citronskal og en smule olivenolie, hvorefter jeg smager dem til med citronsaft, salt og peber.
- Fignerne skærer jeg i halve eller kvarte.
- I dybe tallerkener eller på et enkelt stort fad anretter jeg haricots verts, bagt zucchini og soltørret tomat. Jeg placerer de udskårne figner ovenpå og topper med gedefriskost samt havsalt og friskkværnet sort peber.
Comments