Surdejsmad m. sesam, mandarinkompot & honning
- Caroline Lambert
- 15. mar. 2021
- 1 min læsning


Imens at den danske vinter trækker ud og hugger et stykke af foråret, drømmer jeg mig til varmere himmelstrøg og sydens lette briser, lune aftener og frodige planter. Jeg nyder nemlig den sydeuropæiske citrussæsonen og laver marmelade og andre skønne ting, derfor ville jeg selvfølgelig dele en opskrift bestående af netop citrusfrugt. Denne surdejsmad er hurtig og simpel at lave, og så smager den herligt! God balance mellem sødme, fedme, friskhed og dybde præger maden, og så kan man jo ikke gå helt galt i byen.
Arb. tid: ca. 15 min / til 2 pers.
Ingredienser
Ca. 4 spsk mandarinkompot
100 g god yoghurt (jeg bruger 10% græsk yoghurt)
20 g (ca. 5 spsk) sesamfrø
1 dl piskefløde
2-4 skiver godt surdejsbrød
Honning efter smag
Friske urter (f.eks. mynte)
Havsalt
Fremgangsmåde
- Blend, evt. med en stavblender eller i en minihakker, yoghurt og sesamfrø til en homogen masse.
- Pisk fløden til cremet og let flødeskum og vend den forsigtigt med sesamyoghurten.
- Skær skiver af surdejsbrød og top med sesamcremen og mandarinkompot. Dryp honning ud over, drys med lidt sesamfrø og slut af med mynte og et meget let stryg havsalt.
Comments