

Jeg lavede denne salat til frokost, og det var skønt! Meget simpelt men en perfekt kombination. En praktisk ret vis man ikke lige har tiden til at stå længe i køkkenet, men alligevel godt vil have noget lækkert og mættende.
Tid: ca. 10 min / til 2 pers.
Ingredienser
4-6 halvstore kartofler
150 g små tomater (cherry, blomme, datterino m.m)
En god håndfuld bredbladet persille
En smule græsk yoghurt 10%
Skal fra en citron
Lidt god olivenolie
Fremgangsmåde
- Kog kartofler. De skal være møre men stadig have lidt bid. Skær dem i kvarte, gerne på tværs.
- Halver tomater og hak persille groft.
- Vend kartoflerne med persille, anret i dybe tallerkner med de halverede tomater og top med klatter af yoghurt, fintrevet citronskal (brug kun den yderste gule del af skallen, den hvide del er meget bitter), olivenolie samt godt med friskkværnet sort peber og havsalt.
Commentaires