Gnocchi er en tidlig og traditionel form for pasta. Den kommer oprindeligt fra Romerriget, hvor den romerske legion, under udvidelsen af imperiet til øvrige europæiske lande, indførte den pastalignende spise. Traditionelt laves den på semolinamel og æg, men i løbet af 1500-tallet, da kartoflen kom til Europa, gjorde gnocchien for alvor sit indtog - man begyndte nemlig at bruge netop kartoffel til fremstillingen, hvilket gjorde den til let tilgængelig og billig kost. i dag er den kartoffelbaserede gnocchi stadig den mest udbredte.
Ordet gnocchi kommer formegentlig fra det italienske ord nocchio, som betyder knude i træ, eller fra ordet nocca, som betyder kno.
I dag er gnocchi i særdeleshed udpræget i Italien, hvor man i talrige af landets regioner har sit eget navn for den samt sin egen fremgangsmåde og tilgang til at lave den lille knold. Forholdet mellem mel og kartoffel varierer, nogle steder bruges der sågar brødkrummer til fremstillingen, og det er populært at tilsætte spinat, ricotta, græskar og basilikum - dette blot for at nævne en håndfuld eksempler. Fælles er, at gnocchi typisk serveres i en form for sauce, helt klassisk kunne det være pesto, smør og salvie eller tomatsauce. Gnocchi serveres som primo piatto, altså en forret, eller som contorno, hvilket vil sige et tilbehør til en hovedret.
Italienske immigranter har bragt gnocchien med sig, og den er derfor også aldeles populær i eksempelvis Argentina, Brasilien og Uruguay. Den har endnu ikke helt haft sin indtræden i de danske hjem, og det forstår jeg ikke. Gnocchiens evne til at suge sauce til sig gør den nemlig helt særlig - man kan forvandle de små kartoffelklumper til smagseksplosioner. Retten her er en fin balance mellem fylde og fedme opvejet af friskhed, aroma og syre. Lav den, nyd den og forelsk dig, ligesom jeg, i gnocchien.
Tid: ca. 25 min / til 2 pers.
Ingredienser
400 g gnocchi (jeg bruger disse)
1 løg
1-2 fed hvidløg
ca. 1/4 fennikel
ca. 6 grønne asparges
Smagsneutral olie
ca. 50 g smør
Et par gode kviste timian
En lille håndfuld friske salvieblade (4-6 stk)
Skal og saft fra en citron
Salt & friskkværnet sort peber
En håndfuld friske mynteblade
En smule parmesan, parmigiano eller andet i den dur
75-100 g gedefriskost (jeg bruger en fra Copenhagen Goat Milk eller Vita Mundo fra Tebstrup Gedeosteri)
Fremgangsmåde
- Til at starte med koger jeg min gnocchi, det gøres i rigeligt med spildkogende vand og tager ikke meget længere end 2-4 minutter. Når gnocchien popper op til overfladen, er den færdigkogt, jeg fisker dem som regel op med en hulske. En lille sjat af kogevandet gemmer jeg til eventuel brug senere i opskriften.
- Løg og hvidløg hakker jeg fint. Fennikel skærer jeg på et mandolinjern i tynde skiver.
- Det seje og fiberrige endestykke skærer jeg af mine asparges, hvorefter jeg deller dem i 3-4 stykker, afhængigt af deres størrelse. Jeg skærer aspargesen på skrå, det synes jeg ser så fint ud!
- På en rummelig pande varmer jeg en sjat olie op. Heri steger jeg løg og hvidløg til gyldne og klare, hvorefter jeg tilsætter en rundhåndet klat smør, fennikel og asparges. Smørret skal syde og boble op omkring grøntsagerne.
- Timian og salvie hakker jeg fint. Skallen fra citronen river jeg, her sørger jeg selvfølgelig for kun at rive den yderste gule del af citronskallen, da det hvide er meget bittert. Herefter halverer jeg citronen og presser saften ud af den.
- Et par minutter inden at aspargesen er færdigtilberedt, vender jeg dem på panden med den kogte gnocchi, timian, salvie og citronskal. Straks herefter tilsætter jeg citronsaft og en sjat kogevand fra tidligere. Jeg lader under omrøring retten koge sammen til den er cremet men ikke hverken splattet eller tør, det tager højest et minuts tid. Herefter smager jeg til med salt og peber.
- Pluk eller hak mynteblade.
- Jeg anretter gnocchien i dybe tallerkener, river parmesan ud over, topper med gedefriskost og mynteblade og kværner afslutningsvist lidt mere sort peber ud over.
Comments