Velkommen til De Gustibus
Mit navn er Caroline, jeg er 17 år gammel og står lige nu i lære som kok. Min passion er mad,
og jeg vil rigtig gerne lære alt, hvad dette indebærer og dele ud af mine erfaringer.
Jeg bruger der ud over meget tid på at bage, sanke og fermentere.
Det er utrolig vigtigt for mig, at min mad smager af noget, heraf navnet Gustibus som på latin netop betyder smag. Frugt og grønt er som oftest i centrum, når jeg laver mad, men der vil bestemt ikke blive sparet på smørret, osten og krydderierne. Mad skal være godt for både krop og sjæl! Jeg kan lide at eksperimentere med smage og teksture og udnytte råvarene til deres fulde potentiale på samme tid med at have respekt for deres oprindelighed.




_edited.png)

Fra jord til bord
Jeg går meget op i at følge sæsonerne, og at lade årstiden vælge hvad der skal ligge på min tallerken. Jeg lader mig inspirere af hvad der spirer, vokser og gror på træerne, buskene og på de danske marker, på den måde varierer min mad og mine opskrifter altid. Det kan til tider blive en udfordrende opgave, i de kolde vintermåneder hvor markerne ikke ligefrem bugner med friskt frugt og grønt, men så må man jo gøre godt, med hvad man har og vigtigst huske på, at en mango eller en papaya til tider også kan være utroligt tiltrængt. Derudover er jeg vild med syltning, fermentering og marinering, og på den måde formår jeg at få hevet nogle af sommerhalvårets skønne afgrøder med ind i køkkenet, også om vinteren.
Jeg kan bedst lide at bruge friskt, lokalt frugt og grønt og at have kendskab til mine råvare, og vide hvor og hvordan de er sået, groet og høstet. Havde jeg tiden og pladsen, ville jeg elske selv at dyrke alle mine afgrøder, i stedet har jeg fået kendskab til en god håndfuld danske gårde, hvor forskellige organisationer heldigvis gør det muligt for mig at handle, selvom jeg bor i hovedstadsområdet.
I bund og grund er det vigtigste ved mad for mig, hvordan det kan samle mennesker, og hvordan vi i en travl verden kan mødes over måltidet. Jeg håber, at jeg vil kunne inspirere til, at endnu flere samles omkring spisebordet. Velbekomme!